Om Laura
Laura Godsk Vestergaard (f. 1995) er uddannet fra det Kongelige Akademi, Bornholm 2021 med en bachelor i design, Crafts in Glass and Ceramics.
Laura spænder bredt i det kreative felt som keramiker, projektleder, lærer og nu også iværksætter. Med en baggrund indenfor kunst, design og keramik arbejder hun på tværs af grænser og platforme for at formidle til et bredere publikum om vigtigheden af at dyrke kunsten og kreativiteten.
Den koreanske/danske keramikudstilling “Our Anthology” er det nyeste projekt Laura har været igang med. Har var hun både projektleder og kurator samt udstiller.
Laura underviser som gæstlærer på Engelsholm Højskole.
I øjeblikket er Laura ved at etablere sig på slægtsgården, Oddense Vestergaard, som 12 generation. Hun drømmer om at kombinere sit håndværk med gårdens mange muligheder.
Keramikværksted skal blive et kreativt rum til udvikling, undervisning og samarbejde. Her vil Laura arbejde med unikke keramiske værker, mindre keramik produktion og samtidig tilbyde workshops og kurser.

